26. februar: Kom og se vores bachelor film

Det er med stor fornøjelse, at vi inviterer til fremvisning af årets bachelor film.

Vi inviterer alle interesserede til at komme og se vores bachelor film hos Cafe Biografen i Odense. Filmene bliver præsenteret af de studerende, og det er også muligt at stille spørgsmål.

Køb billet

Tilmeld dig eventet på Facebook

 

WITHINWITHOUT - Patrycja Cmak

En ridder er fanget i en kold og øde verden, hens eneste håb er en gylden by, som hen desperat forsøger at nå. Undervejs må hen bekæmpe et frygtindgydende monster – men hens eget panser står i vejen for at bekæmpe monsteret. Tør ridderen smide sin rustning og møde monsteret uden panser? 

REVERIE - Philip Piaget

Langt ude i den barske og matte vildmark smuldrer en drengs verden omkring ham. Nådesløs sorg og vrede plager hans hjerte mens et glubende vilddyr truer hans brors skæbne. Drengen vandrer ud i den fjerne skov og udfører et desperat ritual for at trodse det uundgåelige uhyre.

CITY OF MEMORIES - Signe Tveitan

Mindernes by er et magisk sted, hvor minder kan ses i det lyserøde støv, der fylder byens gader. Her bor en forældreløs pige, fanget i minder om sin mor. Da hun møder en ny ven bliver hun også mødt med et valg: skal hun fortsætte med at leve i fortiden, eller tør hun rive sig løs fra minderne og forlade byen?

VERMINE - Jeremie Becquer (kun trailer)

Hubert er en poetisk rotte, hvis håbefulde ord står i skarp kontrast til den verden han lever i. En grå og trist virkelighed, fyldt af fremmede, som bevæger sig rundt i den parisiske metro, gemt bag høretelefoner og smartphones, uden at ænse hinanden.  Men en dag går det galt, for i den barske verden har det konsekvenser, hvis man skiller sig ud. 

BACCHUS - Rikke Alma Krogshave Planeta

Alex er træt af voksenlivet og den moderne verdens forventninger. Hendes hverdag er begrænset af normer og regler, og alle sociale interaktioner er erstattet af sociale medier. En dag ser hun Bacchus, en karismatisk, sensuel skikkelse, som fører Alex ind i en farverig verden, som håner virkeligheden og glemmer alt om reglerne. Her kan man følge sine indre lyster og slippe alle hæmninger løs. 

Se trailer og læs mere om filmene

Bachelor film 2018

Se trailer for årets bachelor film