Under Human Impact vil centeret med baggrund i FN's 17 Verdensmål, samle myndigheder, forskere, entreprenører, virksomheder, studerende, civil samfund og kunstnere og sammen arbejde innovativt på udvalgte klima- og miljømæssige kommunikative udfordringer. Initiativet vil fokusere på formidling af fakta, positive muligheder, effektiv kommunikation og forandrende forestillinger om løsninger, frem for dystopiske skrækscenarier, fake news og frygt. Med forskellige perspektiver på samtidens klima- og miljødagsordener udvikler vi fortællinger, som tiltrækker opmærksomhed, og som vil få virksomheder, forbrugere, politikere og borgere til at ændre adfærd eller skride til handling. Målet er, at vi skal forbedre vores individuelle menneskelige aftryk på naturen, gennem den nødvendige vidensbaserede adfærdsændring.
Projektets startdato : 1 Januar 2018
Projektets slutdato: 31 December 2026